Print Recipe

Panerede koteletter

Servings: 4

Instructions

  • Ingredienser
    4 Svinekoteletter
    1 Æg
    Rasp (til panering)
    Krydderier (salt og peber)
    Smør (til stegning)
    1 kg Kartofler
    2 Løg
    3 fed Hvidløg
    Muskatnød (revet)
    2 1⁄2 dl Piskefløde
    2 1⁄2 dl Sødmælk (kan erstattes af piske- eller kaffefløde)
    Krydderier (salt og peber)
    400 g Ærter (gerne fra frost)
    Vejledning
    Flødekartofler:
    Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
    Pil løgene og skær dem i meget tynde skiver.
    Læg kartofler og løg lagvis med knust hvidløg, revet muskat samt salt og peber i et ildfast fad.
    Hæld mælk og fløde over kartoflerne i fadet.
    Bag flødekartoflerne ved 180 grader varmluft i cirka 40 minutter, til kartoflerne er møre. Stik i dem med en kniv eller en kødnål. Er der ingen modstand, når den trækkes op, er kartoflerne færdige.
    Panerede svinekoteletter:
    Pisk ægget let sammen med en gaffel i en dyb tallerken.
    Hæld rasp, krydret med salt og peber, ud på en stor, flad tallerken.
    Vend svinekoteletterne først i æg og derefter i rasp.
    Steg koteletterne på begge sider på en pande i rigeligt smør, til de er gyldne og akkurat gennemstegte.
    Servering:
    Server de panerede svinekoteletter sammen med flødekartoflerne samt ærter, der er kogt i 1 minut.