Go Back

Fløderand med marssauce og chokoladevifte

Ingredienser
  

  • FLØDERAND
  • 6 blade husblas
  • 1 stk. vaniljestang
  • polynesisk
  • 80 g flormelis
  • 0,5 l piskefløde
  • 0,5 dl past. æggehvider
  • marssauce
  • 6 mars bar
  • 2.5-5 dl. piskefløde
  • HVIDE CHOKOLADEVIFTER
  • 150 g god hvid chokolade
  • 1 smule frysetørrede hindbær

Sådan gør du
 

Fløderande

  • Læg husblassen i blød i ½ liter koldt vand i ½ time. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med halvdelen af flormelissen med kniven, således at kornene skilles ad.
  • Pisk fløden til let skum. Pisk æggehviden stiv og sej sammen med den resterende flormelis. Vrid husblassen for vand og kom den op i en lille kasserolle sammen med 3 spsk. af den letpiskede fløde. Smelt husblassen i gryden over middel varme, mens du rører rundt med fingeren på grydens bund. Den smeltede husblas skal være ca. 55 grader varm.
  • Tag gryden af varmen og lad gryden svale 3 minutter. Tilsæt vaniljesukker og resten af flormelissen og pisk godt. Kom 1/3 af den let piskede fløde op i og pisk kraftigt. Kom nu denne blanding op i skålen med den resterende letpiskede fløde og vend det sammen med de piskede æggehvider til en ensartet fromage.
  • Flyd springformen op med den nylavede fromage. Bank formene let ned i bordet så eventuelle luftbobler forsvinder og stil dem i køleskabet minimum 3 timer eller gerne til næste dag.
  • Marssauce

Opskrift

  • smelt chocoladen i fløden varm igenem

Hvide chokoladevifter

  • Hak chokoladen fint. Smelt lidt over halvdelen forsigtigt i en skål over et varmt vandbad (ikke kogende) til 48 grader. Kom den anden halvdel af den finthakkede chokolade op i en anden skål. Hæld halvdelen af den smeltede 48 grader varme chokolade op i skålen med den finthakkede chokolade, så de to stille og roligt smelter sammen under omrøring.
  • Tilføj mere og mere af den smeltede chokolade, hvis det er nødvendigt. Den nu tempererede chokolades arbejdstemperatur er 31-33 grader. Overstiger man 34 grader, skal man temperere på ny. Kom den tempererede chokolade op i en engangssprøjtepose og klip et lille hul.
  • Sprøjt chokoladen ud på bagepapir i 5 stk. store klatter med en diameter som en 2-krone, men med god afstand. Før pegefingeren nedefra og op i hver klat så der dannes en relativ tynd vifte. Drys straks med frysetørrede hindbær der presses gennem en sigte og gentag med 5 klatter igen på præcis samme måde. Det er med vilje at der laves 2 ekstra da de nemt knækker. Lav gerne flere ekstra. Stil vifterne i køleskab til chokoladen er hærdet op og desserten skal serveres.

Noter

8 pers