Go Back

Færøsk æblekage med karamelsauce

6-8 pers

Ingredienser
  

Tre bunde

  • 6 past. æggehvider
  • 200 gr. sukker
  • En liiiille knivspids salt
  • Evt. 1 spsk. kartoffelmel behøves ikke

Æblefyld

  • 1/4 piskefløde
  • 2 dl. creme fraiche
  • Ca. 4 æbler

Karamel sauce

  • 4-5 spsk. lys sirup
  • 80-100 gr. flormelis
  • spsk. vanillesukker
  • 1/4 l. piskefløde
  • 175 g. groft hakkede mandler

Sådan gør du
 

  • Hvad end din holdning er til Færøerne, så vil du med sikkerhed elske den her æblekage!! Den består kort sagt af tre marengsbunde, friske æbler som er blandet op med flødeskum og creme fraiche og hjemmelavet karamelsauce med ristede mandler. Og husk så, at æbler jo er sunde!
  • Kagen er ikke så besværlig at lave, som den måske ser ud. I værste fald kan bundende og karamellen laves dagen før. Bare lad begge stå ude. Karamellen bliver nemlig alt for hård at arbejde med, hvis den sættes i køleskabet... Ellers varm den et minut i microovnen.
  • Lav gerne kagen nogle timer inden servering, da den har godt af at trække. Æblerne bliver ikke brune
  • Æggehviderne piskes stive. Derefter piskes salt, kartoffelmel og sukker i. Tag tre bageplader med bagepapir på og brug en rund form, som du kan tegne efter på bagepapiret. Fordel æggemassen i tre lige store bunker og form de tre bunde
  • Bag bundene én ad gangen midt i ovnen, ved 160* i ca. 20-25 min. til de har fået farve. Før kages lægges sammen, skal bundene afkøle. Så lad dem ligge et godt stykke tid på bagepladen efter de er taget ud. Så er de også nemmere at få af.
  • Fyldet: Fløden piskes stiv, æbler skæres i tern. Flødeskummet, creme fraiche og æbler vendes sammen.
  • Karamelsaucen: Kom de groft hakkede mandler på en pande og rist dem nogle minutter til de får farve. Imens smelter du sirup, vanille og sukker i en gryde til det bliver brunt. Hæld fløden i. Lad det hele koge ind i ca. 20-40 min. til karamellen bliver stiv... Husk den stivner mere, når den afkøles. Bland til sidst mandlerne i.
  • Kagen lægges sammen, først bund derefter æblefyld.
  • Derefter lægges en bund ovenpå og resten af fyldet kommes på. Slut af med den tredje bund.
  • Tilsidst hældes karamelcremen over kagen...