Go Back

Citronfromage

6 personer

Ingredienser
  

  • 3 æg
  • 100 sukker
  • 3 citroner
  • 3 blade husblas
  • 2 dl fløde

Sådan gør du
 

  • Del æggende i hvide og blommer. Pisk blommerne og sukker til en helt skummende og lys æggesnaps. Det er klart nemmest med en el-pisker eller røremaskine.
  • Riv det gule af citronerne fint, det vil sige på den fine side af rivejernet, og kom skallen i æggeblommerne. Pres saften af citronerne i en skål for sig.
  • Læg husblas i koldt vand i fem minutter eller til de er opløst. Hæld vandet fra og kom husblas i en lille gryde med det vand, der hænger ved. Rør til det smelter ved svag varme. Tag gryden fra varmen. Rør citronsaften i husblas, hæld så husblas i blommerne, medens der piskes. Man skal være helt sikker på at husblasen er helt fordelt i æggeblommerne, ellers kommer der seje striber i citronfromagen.
  • Pisk æggehvider så de er så stive, at man kan vende bunden i vejret på skålen, uden de falder ud. I en anden skål piskes flødeskum. Brug rene piskeris i hver skål.
  • Vend flødeskum og æggehvider i blommerne, det skal man gøre forsigtigt, så luften ikke bliver slået ud.
  • Hæld citronfromagen i små skåle eller en stor, og stil det på køl, til fromagen er stivnet.