Dup kæbeklumperne tørre med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Lad smørret blive gyldent i en gryde ved god varme. Brun kødet på alle sider, 3-4 minutter i alt. Brun kødet i passende portioner. Brun selleri, gulerod og løg i grove tern. Tilsæt tomaten skåret i kvarte, de brunede kæbeklumper og øl suppleret med vand til det dækker. Skru ned til svag varme og kog under låg i 1¼-1½ time til kødet er mørt.
Tag kødet op. Kog væsken ind til der er ca. 2½ dl tilbage. Si saucen. Smag den til med salt og peber og jævn den evt. med en meljævning.
Kartoffel-sellerimos
Kog kartofler og selleri i tern møre. Hæld vandet fra. Mos kartofler og selleri, fx i en purepresser.
Varm mælken i gryden. Tilsæt mos og smør. Smag mosen til med salt og peber.
Grøntsager
Damp gulerødder og majroer i passende stykker møre i 1 spsk vand tilsat salt.
Snit porretoppen i meget tynde strimler. Dup dem tørre i køkkenrulle. Varm olien op, men ikke for meget. Frittér porrestrimlerne heri ved jævn varme, så de ikke bliver mørke, men beholder den grønne farve.
Karamelliserede perleløg
Dræn perleløgene godt.
Smelt sukker på panden og tilsæt smør.
Når karamelmassen er klar, tilsættes perleløgene og vendes til karamellen fæstner på løgene.
Skinken
Steg parmaskinken på en tør pande til skiverne bliver sprøde og læg dem over kødet ved servering.
Notes
Bestil kæbeklumper hos slagteren et par dage i forvejen. 4 pers