mississippi mudpie

Mississippi mudpie

Ingredients

  • Ingredienser til dejen
  • 250 g. Blødt smør
  • 350 g. sukker
  • 4 æg
  • Ca. 250 g. mel
  • 200 g. smeltet Chokolade
  • 4-5 tsk. cacaopulver
  • 1-2 tsk. vanillesukker
  • 100 g. pecannødder - groft hakkede og ristede på panden
  • Et nip salt
  • Et par håndfulde marshmellows - skåret i mindre stykker.
  • Ingredienser til glasur eller ”Icing”
  • 250 g. smør
  • 200/225 g. flormelis
  • 3 spsk. cacao
  • 100 g. smeltet chokolade
  • ½- ¾ dl. piskefløde
  • 50-75 g. grofthakkede ristede pecannødder

Instructions

  • Fremgangsmåde: Dejen
  • Blødt smør, sukker og æg røres sammen i røremaskine eller med en håndmixer. Derpå røres ca 250 gram mel i lidt ad gangen.
  • Hold evt. lidt igen til at justere konsistensen på den færdige dej. 200 gram smeltet chokolade kommes i sammen med 4-5 tsk cacaopulver, 2 tsk vanillesukker , 100 gram grofthakkede, ristede pecannødder og et nip salt.
  • Smør en rund springform med rigeligt smør og kom dejen i. Kagen bages i 25-30 minutter. på 190 grader. Tages så ud af ovnen og dæk den med skiver/stykker af marshmellows.
  • Derpå sættes kagen ind igen i ca. 10 minutter - eller til marshmellows’ene er smeltede og gyldne. Hold øje med kagen på dette tidspunkt. De må ikke blive sorte.
  • Når kagen er kølet af overtrækkes den med icing / smøres icing ovenpå
  • Fremgangsmåde: Glasur/icing
  • 250 gram blødt smør røres sammen med 200 gram flormelis, 3 spsk cacao og 100 gram smeltet chokolade - samt 1½ dl. piskefløde. Når massen er jævn og lind røres 50-75 gram pecannødder i.
  • Kagen skal være helt afkølet og taget ud af springformen inden icing-blandingen påsmøres kagen i et smukt, tykt lag. Man får næsten tårer i øjnene.
  • Kagen har en nærende, intens chokoladesmag og en ejendommelig konsistens fra marshmellows’ene. Den trækker lange tråde og sidder fast i alting. Sådan skal den være. Stor, vulgær, nærende, amerikansk og lidt upraktisk på en underholdende måde. Næste dag - efter en nat i køleskabet - har den en lidt mere medgørlig konsistens.