Avocadofriteret kammusling i tempuradej med kaviar og avocado/wasabi-dressing

Avocadofriteret kammusling i tempuradej med kaviar og avocado/wasabi-dressing

Sådan gør du
 

  • Ingredienser
    Citron/Soya kaviar
    50 ml citronsaft
    25 ml soya sauce
    50 ml vand
    2 spsk Akaciehonning
    4-5 blade husblas
    3dl smagsneutral olie
    Avocado-wasabi dressing
    Ca. 1 dl. Avocado-olie
    1 tsk. æblecidereddike
    Lidt salt og friskkværnet peber
    1 tsk. Akaciehonning
    1-2 tsk Wasabi – alt efter styrke
    Kammuslinger i tempura
    8 friske kammuslinger
    1-2 plader nori-tang
    1 æggehvide
    90 gr mel
    125ml vand
    4-5 isterninger
    Avocado olie til fritering (ca. ¾l)
    Lidt majsmel
    Pynt/Anretning
    1 potte Brøndkarse
    Lidt citronsaft
    Tilberedning
    Citron/Soya kaviar
    Start med at sætte olien i fryseren i god tid, så den er iskold når den skal bruges
    Kog citronsaft, soya, vand og honning let op.
    Smag væsken til og lad den køle af.
    Pisk husblas i væsken
    Hæld væsken på en dressingflaske med et meget lille hul – alternativt kan en pipette elle sprøjte bruges.
    Pres væsken dråbevis ud i den iskolde olie, så der dannes små kaviar-lignende æg.
    Stil det hele tilbage på køl, til det skal bruges.
    Lige før brug tages kaviaren op i en lille si og skylles hurtigt i iskoldt vand.
    Avocado-wasabi dressing
    Pisk alle ingredienserne sammen og smag til.
    Stil på køl
    Kammuslinger i tempura
    Pisk æggehviderne let.
    Pisk mel, vand og isterninger i, til dejen er nogenlunde jævn.
    Lad dejen hvile i 10-15 min.
    Varm olien op i en kasserolle.
    Klip tangen i strimler der er ligeså brede som kammuslingerne er høje.
    Fugt tangen og rul kammuslingen i et stykke tang (hæft tangen med lidt vand)
    Vend kammuslingerne i majsmel og herefter i tempura-dejen og steg i olien i 3-4 minutter.
    Pynt/Anretning
    Vend brøndkarsen med lidt af dressingen og placer det som bund på tallerkenen.
    Placer kammuslingerne ovenpå og pres lidt citronsaft over.
    Pynt med kaviar og lidt af den resterende dressing.
    Serveres straks, da tempuraen ellers kan blive lidt blød.