Indbagt brie

Dej

75 g hvedemel (ca. 1¼ dl)

½ tsk mild paprika

¼ tsk groft salt

50 g smør

1 æggeblomme

1 spsk vand

Pak osten ind

1 kold, rund brie 200g

1 sammenpisket æggehvide – til pensling

Råmarinerede brombær

125 g rensede brombær eller bladselleri

1 spsk flydende honning

1 spsk hakket frisk oregano

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 20 min. ved 200° – tradtionel ovn.

Dej
  • Bland mel, paprika og salt. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melblandingen, til det ligner revet ost.
  • Saml hurtigt dejen med æggeblomme og vand, og lad dejen hvile tildækket i køleskabet i ca. ½ time.
Pak osten ind
  • Del dejen i 2 portioner, og rul hver portion ud til en rund plade (ca. 20 cm i diameter).
  • Anbring osten midt på den ene dejplade og pensl dejen uden om med æggehvide. Læg den anden dejplade ned over osten og rul pladernes kanter tæt sammen.
  • Tryk kanten sammen med en gaffel – det er vigtigt at dejen slutter tæt, så osten ikke flyder ud under bagningen.
  • Sæt den indpakkede ost på en plade med bagepapir og pensl med æggehvide. Bag osten midt i ovnen.
  • Lad den indbagte brie hvile i ca. 10 min. inden I skærer i den.
Råmarinerede brombær
  • Vend brombærrene med honning og oregano. Server de råmarinerede brombær sammen med den indbagte brie – den løber ud, når du skærer.