Ingredienser
Kylling
- 1 stk. hel kylling
- stort bundt frisk persille
- 1 stk. løg
- salt
- 8 stk. peber
- 2 stk. laurbærblad
- 70 g smør
Sovs
- 4 dl stegesky fra kyllingen
- 2 dl piskefløde
- kulør
- salt
- peber
- 1 tsk. sukker
Agurkesalat
- 1 stk. agurk
- kop vand
- kop lagereddike
- kop sukker
- 2 tsk. sennepsfrø
- 5 stk. sorte peberkorn
Tilbehør
- 500 g kogte kartofler
- franske kartofler
- Tilberedning
- Agurkesalat: Skær agurken i skiver, ikke for tynde skiver, da de skrumper under tilberedningen.
- Opvarm vand, eddike og sukker op sammen i en kasserolle, indtil sukkeret er smeltet.
- Kom agurkeskiverne i eddikeblandingen sammen med sennepskorn og peberkorn. Når eddikeblandingen begynder at koge, slukkes der for blusse,t og gryden stilles væk – gerne foran et åbent vindue, så det kan køle af, inden maden skal serveres.
- Kylling: Rens, og skyl kyllingen.
- Læg et stort bundt skyllet persille med stængler ind i kyllingen, og luk til eventuelt med et par kødnåle, så persillen ikke smutter ud. Gnid kyllingen godt ind i salt over det hele.
- Smelt smørret i en stor stegegryde, og brun kyllingen på alle sider således, at brystet steges til sidst.
- Når kyllingen er brunet, hældes der vand i gryden, så vandet dækker 2/3 af kyllingen.
- Løget skæres i kvarte, og kommes ved kyllingen sammen med peberkornene – skru ned for varmen, og kom låg på gryden.
- Lad kyllingen simre med brystet nedad i cirka 25 minutter under låg. Vend dernæst kyllingen om på ryggen, og lad den simre videre i 15 minutter. Tag herefter kyllingen op af gryden på et skærebræt, og dæk den til, så den ikke bliver kold.
- Tag 4 deciliter af væsken fra over i en anden gryde (til sovs), og lad væsken buldrekoge, så den hurtigt reduceres. Når væsken er kogt lidt mere ind, kommes fløden i, og der skrues ned for varmen, så det koger svagt.
- Giv sovsen lidt kulør, og smag til med sukker, salt og peber.
- Lige inden servering skæres kyllingen ud, og persillen tages ud af skroget som tilbehør.
- Server straks kyllingen med sovs, kartofler, agurkesalat og en håndfuld franske kartofler.