Rødbedesuppe

Ingredienser

  • 2 løg, i tern
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 450 g kartofler, i tern
  • 500 g rødbede, i tern
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 2 tsk stødt koriander
  • 20 g ingefær, fintrevet
  • 1 spsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 1 håndfuld persille
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • brødcroutoner
  • 3 skiver brød, fx grydebrød
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk flagesalt
  • 1 tsk tørret timian

Fremgangsmåde

Kom alle grøntsagerne i en gryde med olivenolie og sauter under omrøring i 2 minutter ved middelvarme.

Tilsæt grøntsagsbouillon samt stødt koriander og ingefær, læg låg på og lad det simre i 25 minutter.

Blend suppen, til den er cremet og ensartet i konsistensen, smag til med salt og peber og måske lidt mere ingefær.

Server med lækre sprøde croutoner, persille og cremefraiche på toppen.

Brødcroutoner
Skær brød i tern og vend med olivenolie, salt og timian. Rist brødene sprøde på en  pande under hyppig omrøring eller bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft grader i 15 minutter til de er sprøde.

4 pers