Rabarbertærte med marengs

Tærtedej
110 g Smør
80 g Flormelis
30 g Mandelmel
1 Æg
0,5 Vanilje stang
235 g Hvedemel
1 tsk. Salt


Frangipane
125 g Smør – blødt
100 g Rørsukker
2 Æg
75 g Mandelmel
15 g Hvedemel
1 Vanilje stang
1 tsk. Mendel ekstrakt


Rabarberfyld
300 g Rabarber
60 g Rørsukker
1 spsk. Majsstivelse


Marengs
3 bægre past. Æggehvide
100 g Sukker

Tærtebund

  1. Kom smør, flormelis, mandelmel (du kan sagtens blende nogle mandler fint), æg, vaniljekorn og 60 g af hvedemelet i en røreskål, og rør det sammen. Pas på ikke at piske blandingen.
  2. Tilsæt resten af melet (175 g) og salt, bland tingene sammen hurtigt, og stop så snart dejen er ensartet.
  3. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, til den er ca, 2-3 mm tyk. Læg den udrullede dej i køleskabet i ca. 30 min.
  4. Mens dejen køler laver du frangipane massen. Tænd ovnen på 180ºC

Frangipane

  1. Alle ingredienserne piskes sammen til en luftig masse.
  2. Tag den nu kolde tærte dej ud af køleskabet, lad den varme op i et par min. så den ikke knækker når du placere den i tærteformen.
  3. Placer din dej i tærteformen. Sørg for at dejen bliver trykket fast til kanterne (ikke mase) skær det overskydende dej af. Forbag tærten i ovnen i ca. 15 min. Mens den bager laver du dit rabarberfyld.

Rabarberfyld

  1. Skær din rabarber 2-3 cm. stykker og kom dem i en gryde sammen med rørsukker og majsstivelse og kog det op.
  2. Det skal koge til stykkerne bliver møre.

Tærten

  1. Kom rabarberstykkerne i din forbagte tærte sammen med frangipane, fordel det i tærten og kom den tilbage i ovnen i ca. 20-30 min. Når fyldet er lysebrunt på toppen er den færdig.
  2. Tag tærten ud og lad den køle af inden du befrier den fra formen.

Marengs

  1. I en ren skål, men rene piskeris pisker du hviderne. Når det begynder at skumme kommer du sukkeret i lidt ad gangen mens du pisker. Pisk ind til hviderne er helt stive og seje.
  2. Fordel din marengs over tærten og brænd den let med en gasbrænder. Har du ikke en brænder kan du sætte den i ovnen ved 250 grader ind til den er gylden på toppen – hold øje med den, pludselig går det hurtigt. Tærten er nu klar til servering 🙂

8 personer