Blommegrød | Med kanel og skum af hvid chokolade

Blommegrød | Med kanel og skum af hvid chokolade

Instructions

  • Blommegrød:
    800 g blommer, gerne sveskeblommer
    1 stang kanel
    1 dl solbærsaft
    1 stang vanilje
    250 g rørsukker
    Kartoffelmel
    Citronsaft
    Skum af hvid chokolade:
    1 1/2 dl fløde
    170 g hvid chokolade, fint hakket
    2 1/2 æggehvide
    Til anretning:
    6 blommer, gerne sveskeblommer
    Lidt rød syre
    80 g brændte mandler (groft hakkede)
    Sådan gør du
    Vask blommerne, flæk dem, fjern stenen og skær dem i kvarte.
    Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og knus kornene ud i en smule af sukkeret, således at kornene bliver løsnet fra hinanden.
    Kog solbærsaft, kanelstang, rørsukker, vaniljerørsukkeret og den flækkede tomme vaniljestang op. Kom blommerne heri, og kog dem igennem et par minutter til de er næsten møre og har smidt deres saft.
    Rør herefter kartoffelmel ud i lidt vand.
    Træk gryden væk fra varmen, og tilsæt kartoffelmelet lidt ad gangen under omrøring til grøden får den ønskede konsistens. Når grøden har fået tilsat kartoffelmelet, må den ikke koge igen, da den så bliver ”lang” og får en lidt klisteret konsistens.
    Husk på, at grøden bliver tykkere, når den er afkølet. Smag grøden til med lidt citronsaft og evt. en smule sukker. Fjern herefter vaniljestangen samt kanelstangen og køl grøden ned.
    Nu laves den hvide skum af chokolade: Kog fløden op og hæld den forsigtigt over den hakkede chokolade, så chokoladen smelter.
    Tilsæt æggehviderne, kom massen på en sifon og isæt 2 gaspatroner.
    Lun sifonen forsigtigt i et vandbad ved omkring 65 grader inden servering. Husk at ryste den rigtig godt inden brug.
    Vask blommerne, flæk dem, fjern stenen og skær dem i mindre stykker. Vend ved servering stykkerne op i blommegrøden samt de hakkede brændte mandler.
    Anret blommegrøden i dybe tallerkner og pynt med blade af rød syre. Ved servering kommes en god portion lun hvid chokoladeskum på hver anretning, og der serveres straks.