Tag-arkiv: Hovedret

SVINEMØRBRAD MED SVAMPE OG TIMIAN

SVINEMØRBRAD MED SVAMPE OG TIMIAN

Ingredienser
  

  • 2 svinemørbrader
  • 500 g blandede svampe
  • 2 skalotteløg
  • 4 fed hvidløg
  • ½ bdt. timian
  • 50 g smør
  • lidt olie
  • 4 dl fløde
  • salt
  • peber

Sådan gør du
 

  • I KØKKENET
  • Afpuds mørbraderne for den store sene, så du undgår, at den gør kødet sejt. Skær mørbraderne i otte bøffer. 2. Rens svampene, og pil løg og hvidløg. Skyl og slyng timian. Knæk svampene i store stykker, og hak løg, hvidløg og timian fint.
  • VED GRILLEN
  • Gør grillen klar til direkte varme. På en kulgrill skal du bruge det antal klargjorte briketter, der kan være i en hel grillstarter.
  • Læg støbejernspanden midt på risten, og tilføj olie og smør. Lad den blive godt varm – det tager omkring fem minutter. Brun svampene med løg, hvidløg og timian, og tag det af.
  • Tilsæt lidt ekstra olie til panden, og brun bøfferne på begge sider. Hæld svampeblandingen tilbage i panden, tilfør fløde, og lad det koge 10-15 minutter. Smag til med salt og peber. Servér rygende varm.
  • TIP
  • Tilfør eventuelt 1½ dl portvin eller rødvin, inden du hælder fløden på. Husk at lade alkoholen fordampe, inden du tilsætter fløde.

Noter

4 pers

Lindum burger

Lindum burger

Ingredienser
  

  • INGREDIENSER
  • Burgertilbehør
  • 4 gode burgerboller
  • Burgerbøffer
  • 500 g. oksekød – gerne friskhakket og 10-12%
  • 5 kiks tørre kiks fra fx Bisca, som bruges til ost, ikke dem med creme i - hedder Cream Crackers/Biscuits
  • 0,5 tsk chili
  • 0,5 tsk cayenne pepper
  • 1 tsk oregano
  • 0,5 tsk løgpulver
  • 0,5 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk paprika
  • 2 tsk gourmet salt
  • Rigeligt med friskkværnet peber
  • 1 øko æg
  • En sjat fløde
  • Dressing med grillede hvidløg
  • 1,5 dl mayonnaise 1,5 dl crème fraiche 18 %, 1 helt hvidløg, Citronsaft, salt og peber
  • Grøntsager
  • 2 blade salat af eget valg fx iceberg, hovedsalat eller romainsalat, 2 bøftomater, 2 løg af eget valg (fx salatløg, alm løg eller rødløg)
  • Sprøde løgringe og løgkompot
  • 4 løg smør, brun farin
  • Orly dej
  • 300 g hvedemel 2 tsk. bagepulver, 0,4-0,5 l øl, 3 æg, 1 spsk. gurkemeje, 1 spsk. cayenne
  • Grov rasp fx pankorasp, salt og peber, ekstra mel og æg

Sådan gør du
 

  • I KØKKENET
  • Dressing med grillede hvidløg
  • Mayonnaise og creme fraiche blandes godt, tilsæt halvdelen af de grillede hvidløg og smag til med citronsaft samt salt og peber. Hvis man ønsker en kraftigere smag af hvidløg kan resten af de grillede hvidløg tilsættes.
  • Grøntsager
  • Salaten skylles godt under koldt vand. Bøftomaterne skæres i skiver, så man får 4 pæne og gode skiver. Løg hakkes fint og grøntsagerne lægges til side til, at burgeren skal samles.
  • Sprøde løgringe
  • Bland de tørre ingredienser til orly dejen, æggene kommes i et af gangen, mens dejen blandes godt. Tilsæt til sidst øllet til dejen får en konsistens a la pandekagedej. Pil 2 løg og skær i tykke skiver ca. 4 mm.
  • Løgkompot
  • Pil 2 løg og snit i tynde skiver. I en wok ved lav varme karamelliseres løgene i smør, indtil de er møre. Smag til med salt og friskkværnet peber og evt. brun farin, hvis de skal være sødere.
  • Burgerbøffer
  • Bland hele molevitten og lad gerne farsen stå en times tid på køl, knus kiksene i farsen - believe me it works!
  • Form 4 bøffer – husk at hakke dem let med en kniv på hver side (så de ikke krymper sammen til en bold).
  • Grill bøfferne over kul eller steg dem i lidt olie på en grillpande.
  • Et par minutter før de er færdige kan du smide en skive eller to af din yndlingsost på (chedar kan anbefales:).
  • VED GRILLEN
  • Dressing med grillede hvidløg
  • Pak det hele hvidløg ind i sølvpapir med en lille smule olie samt salt og peber. Grill pakken ved indirekte varme, indtil de gyldne.
  • Sprøde løgringe
  • Varm olie i en wok op til omkring 180 grader. Når olien er varm vendes løgene med mel, kommes i den krydrede orly dej, dryppes godt af og friteres i olien, indtil de er gyldne og sprøde. Når de er klar lægges de på fedtsugende papir.
  • Burgere
  • Giv grillen maksimal varme og læg de formede burgere på grillen og tilbered dem ved direkte varme. Når der kommer klar saft på toppen af burgerne, vendes de og grilles færdig (2-4 min på hver side afhængig af tykkelse). Lad burgerne hvile, så saften i burgerne samler sig. Mens burgerne hviler, ristes burgerbollerne ganske kort på grillen, til de får grillmønster.
  • Burgerne samles i efterfølgende rækkefølge: På bunden af burgerbollen lægges den skyllede salat, skiver af bøftomat samt hakket løg. Herpå smøres dressingen. På dressingen lægges de grillede burgere. Burgeren smøres med løgkompotten og toppes med sprøde løgringe. Til sidst lægges toppen af burgerbollen på.

Noter

4 pers

Farsbrød med bacon og ost

Farsbrød med bacon og ost

Ingredienser
  

  • 300 g. magert hakket svinekød fx skinkekød
  • 1/2 tsk. groft salt
  • 1 spsk. fintrevet zittauerløg
  • 1 fed hvidløg
  • 100 g ost
  • peber
  • 1/2 tsk. tørret rosmarin
  • 1 æg str. stor
  • 1/2 dl. mælk
  • 2 spsk. hvedemel

Kartofler

  • 1000 g. kartofler i kvarte
  • 25 g. smeltet smør
  • 1/4 tsk. groft salt drys efter bagning

Bacon og frugt

  • 75 g. bacon i tynde skiver
  • 650 g. uskrællede pærer i tern ca. 2 x 2 cm
  • 250 g. svesker i halve
  • 1 tsk. fintrevet citronskal
  • 1/2 tsk. groft salt
  • 1 dl. grønsagsbouillon
  • 25 g. smør i mindre stykker

Sådan gør du
 

Bagetid

  • Sæt pladen med kartofler i en kold ovn. Indstil på 200 grader C. alm. ovn og bag i ca. 1 time og 20 min.

Farsbrød

  • Rør det hakkede kød med salt til kødet er sejt (ca. 1 min.). Kom løg, krydderier og æg i. Rør mælken i lidt efter lidt. Rør melet i og til sidst osten. Stil farsen tildækket i køleskabet i ca. 1/2 time.

Kartofler

  • Skyl kartoflerne i koldt vand og tør dem godt. Vend dem i smeltet smør. Læg kartoflerne på en bageplade med bagepapir så der er plads til 2 små fade (se nedenfor). Bag kartoflerne midt i ovnen.

Bacon og frugt

  • Skær bacon i mindre stykker (ca. 2 cm). Gem 4-5 stykker bacon til farsbrødet. Læg pærer, svesker, citronskal og salt i et ovnfast fad (ca. 15 x 26 cm). Hæld bouillonen ved og fordel baconstykker og smør over frugterne.

Farsbrød

  • Læg farsen i et ovnfast fad (ca. 13 x 24 cm) og form den til et lille brød. Læg de resterende stykker bacon ovenpå. Sæt de to fade ind til kartoflerne efter 1/2 time og bag retten færdig, ca. 50 min.

Ved serveringen

  • Læg farsbrødet i et fad med kant og anret bacon og frugt omkring "brødet". Server kartoflerne i et andet fad og drys med salt.

Noter

4 pers

Wienerschnitzel

Wienerschnitzel med braskartofler - ærter - skysovs

Ingredienser
  

  • 4 kalveschnitzeler á ca. 150 g
  • 1 æg
  • mel
  • rasp
  • ansjoser benfri sild dåse konserves
  • høvlet peberrod
  • kapers
  • ærter
  • salt
  • peber
  • smør til stegning
  • 100 g smør til skysovs
  • dl. bouillon eller kartoffelvand

Sådan gør du
 

  • Bank schnitzelen ud, så den er meget tynd
  • Slå et æg ud i en dyb tallerken, og pisk det sammen.
  • Kom lidt mel på en tallerken.
  • Hæld en passende mængde rasp op på en tallerken, og tilsæt
  • salt og peber, og bland det med en gaffel.
  • Vend først schnitzelen i mel.
  • Schnitzelen vendes så i det sammenpiskede æg, og vendes herefter
  • i raspen.
  • Panden opvarmes til (5 af 10), smør kommes på, og når det
  • er blevet nøddebrunt, kommes schnitzelerne på.
  • Steges 6-7 min.på hver side (skal være sprød).
  • Schnitzlerne lægges på et fad, og ansjoser/benfri sild - høvlet peberrod
  • og kapers lægges ovenpå.
  • En "dreng" er åbenbart en skive citron hvor høvlet peberrod kapers og
  • ansjoser/benfri sild anbringes ovenpå.
  • Skysovs.
  • Kom smør på panden, og lad det brune. Kom herefter 1dl. bouillon på
  • panden, og kog panden af i 4 - 5 min.
  • Si skyen over i en sovseskål

Noter

4 pers

nakkefilet på grill

nakkefilet på grill

Ingredienser
  

  • ca. 1.5 kg nakkefilet
  • BBQ sauce
  • ketchup
  • smagsløs olie salatolie, rapsolie eller andet
  • brun farin
  • chili pulver
  • peber
  • paprika

Sådan gør du
 

  • Nakkefileten gnides med salt og peber og ligges på webergrillen ved indirekte varme (jeg griller kun med Heat beats da de gir bedst varme) den skal have 1½ time i grillen og så smøres med BBQ saucen og så have yderlig 30 min i grillen.
  • BBQ saucen røres blot sammen af alle tingene og står klar til påsmørring.
  • Kødet skal hvile ca. 15 min når det tages af, skæres i skiver og serveres

Noter

ca 5 pers

Farserede porrer

Farserede porrer

Ingredienser
  

  • 3 stk. porrer
  • 500 gram hakket svinekød
  • 1 æg
  • 1 dl mel
  • 2 dl letmælk
  • 1 tsk salt
  • 1/4 tsk peber
  • 50 gram rasp
  • olie

Sådan gør du
 

  • Porrerne skylles og renses. Skæres i stave på ca. 7 cm længde, og koges i 15 minutter til de er møre.
  • Kødet røres til fars med æg, mel, mælk, salt og peber.
  • Et stykke bagepapir lægges på bordpladen, og der drysses med rasp ovenpå. Herpå lægges en stor spiseske fars, der trykkes til en flad firkant på ca. 8x8 cm.
  • Herefter lægges der et stykke kogt porre ovenpå. Bagepapiret bruges til at forme farsen omkring porren, så der fremkommer en tyk pølse af fars med rasp omkring.
  • De farserede porrer steges i olie på panden til de er gyldne og gennemstegte.

Noter

4 pers.

Hvidkålsrouletter

Hvidkålsrouletter

Ingredienser
  

  • 1 stk hvidkål
  • 500 gr svine- og kalvefars
  • 1 dl rasp
  • 1 æg
  • 1 stort løg – fint hakket
  • 1 skive selleri – fint hakket/most
  • 2-3 tsk salt
  • 1-2 tsk peber
  • 2 spsk vand

Sådan gør du
 

  • kog hvidkålet indtil man kan tage, ca 9 hvidkålsblade kogt næsten møre, men så de kan bøjes uden at knække af det.
  • Farsen røres med alle ingredienser og hviler mens kålbladene bliver kolde og afdryppet.
  • På hvert kålblad lægges en pølse fars som pakkes pænt ind. Nogen bruger snor eller en kødnål til at holde det på plads, jeg synes det går fint uden.
  • Brunes i lidt smør på en pande. Når alle sider er brunet, kommes vand ved – halv op med dolmerne – og de simrer ganske stille i 20 -30 min.
  • Imens kan der laves f.eks. lidt råkost, eller som jeg gjorde, stegte rødbeder. Det var egentlig 2 af de bagte rødbeder jeg havde tilovers fra i går, som blev skåret i skiver og vendt i lidt rasp af nogle franske kartofler jeg havde liggende. Steges i ganske lidt olie.
  • Syltede rødbeder er også godt til, men nu havde jeg de stegte i stedet for.
  • Sovsen er en opbagt sovs med kogevandet fra kålen og saften fra panden hvor dolmerne koger.
  • server med evt. gulerodsalat og kartofler

Noter

4 pers

Roastbeef opskrift med bagte kartofler og spidskålssalat

Roastbeef opskrift med bagte kartofler og spidskålssalat

4 pers

Ingredienser
  

  • Ca. 800 g roastbeef
  • 1 spsk. olie og 1 spsk. smør
  • Salt og peber

Bagte kartofler

  • 4-6 mellemstore kartofler
  • 2 spsk. olie
  • ½ tsk. paprika
  • Salt

Salat

  • 1 spidskål
  • 250 g cremefraiche 18 %
  • 3 spsk. grovkornet sennep
  • 1 tsk. sukker
  • Citronsaft
  • Salt
  • 1 lille glas kapers afdryppede og hakkede

Sådan gør du
 

  • Skrub kartoflerne rene og skær dem i halve. Dup dem tørre, pensl skærefladen med olie og krydr med paprika. Bag dem midt i en 200° varm ovn i ca. 40 min. Krydr med salt.

Roastbeef opskrift

  • Kom stegen i kogende vand og kog den i 20 min. Tag den op og dup den tør. Steg derpå roastbeefen færdig i fedtstoffet på en pande, til den har en centrumtemperatur på 55°. Tag den af panden, krydr med salt og peber og lad den hvile i 10 min.

Salat

  • Fjern de yderste blade på spidskålen. Skær kålen i kvarter og snit den fint. Rør cremefraiche, sennep og sukker sammen. Smag til med citronsaft og salt. Vend det hele sammen.

Glæsels græske kødboller på spid

Glæsels græske kødboller på spid

4 pers

Ingredienser
  

  • 250 g. magert hakket oksekød
  • 250 g. hakket flæskekød
  • 1 æg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • 4 spsk. revet parmesan
  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 spsk. hakket persille
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • 0.5 tsk. revet citronskal

Til pensling

  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. soyasauce
  • peber

Tzatziki

  • 2 bægre græsk yoghurt
  • 2 agurker
  • 3 fed presset hvidløg
  • salt
  • citronpeber

Sådan gør du
 

  • Opskriften er beregnet til en Weber kuglegrill, men det kan lade sig gøre at lave kødbollerne på en almindelig grill.
  • Kødet røres med alle ingredienserne, hviler ca. en halv time. Form farsen til lidt aflange kødboller, stik dem på flade kebabspyd (fx Weber) eller våde bambusspyd, ca. 4 kødboller på hvert spyd.
  • Dup grillristen med et stykkke olievædet køkkenrulle holdt med en tang. Spyddene med kødboller pensles med olie/soyablandingen og grilles over direkte varme i 8-10 minutter. De vendes og pensles med jævne mellemrum.

Tzatziki

  • Skræl agurkerne. Skær dem på langs og tag kernerne ud. Riv dem på den grove side af rivejernet. Drys de revne agurker med groft salt og pak i et rent viskestykke. Lad dem ligge i ca. 15 minutter, så saltet trækker vandet ud af agurkerne. Kom agurkerne i en sigte og skyl saltet af. Tør igen i et rent viskestykke. Ja, det er lidt besværligt, men det hele værd. Vend så de revne og tørrede agurker i yoghurten - og stil koldt, til du skal spise.
  • Server evt. hjemmelavede pommes frites til.

Tips

  • De første gange, du vender spyddene, bør du gøre det med en grillspatel, så du undgår at trække spyddene ud igennem farsen, før den "stivner".

Boeuf Bourguignon

Boeuf Bourguignon

4-6 pers

Ingredienser
  

  • 1 1/2 kg. Okseinderlår
  • 150 gr. letrøget flæsk
  • 2 løg
  • 2-3 skalotteløg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 20 små løg
  • 250 gr. champignons
  • 2 gulerødder
  • 1 porre
  • suppevisk persille, timian, laurbærblad, porretop
  • 1 flaske Bourgogne
  • Cognac til flambering
  • smør
  • olivenolie
  • citronsaft
  • mel
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Okseinderlåret trimmes for fedt, skæres i store tern og rulles i mel.
  • I den sorte gryde gyldnes flæsket, som er skåret i tern, i en pæn sjat olivenolie og tilsvarende klump smør. Tag dem op af gryden og sæt dem til side.
  • Brun så kødet godt på alle sider og tilsæt salt og friskkværnet peber. En stor sjat cognac hældes over, og man flamberer til flammerne er døet ud. Tag kødet op af gryden og sæt også det til side.
  • Så tager man løg, skalotteløg og hvidløg, alt sammen hakket, samt gulerødderne og porren skåret i mindre stykker, og bruner det hele i det resterende fedt i gryden. Kødet og flæsketernene tilsættes samt en suppevisk. Og så hælder man ellers sin gode bourgogne i, den samme som man vil drikke til retten, samt oksebouillon, til det dækker kødet i gryden. Gem ca. 1 dl rødvin. Skru ned til svageste blus og lad retten simre under låg i ca. 2 1/2 time.
  • Imens pilles de små løg og brunes i en kasserolle i lidt smør og et drys sukker. Tilsæt resten af rødvinen og damp dem næsten møre for svag varme.
  • Champignonerne renses, sauteres i lidt smør og smages til med salt, peber og lidt citronsaft.
  • Når kødet er mørt, tages suppevisken op, og man smager sovsen til. Hvis man ønsker det, kan man jævne med en smule maizena rørt op i lidt af skyen, men den må ikke blive for tyk. Løg og champignoner tilsættes, og man drysser med rigeligt hakket persille.