Hjemmelavet mayonnaise

Ingredienser

  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 1 teske sennep evt. Maille’s sennep med honning
  • 1 teskefuld eddike lys eddike, jeg bruger en hvidvinseddike
  • 2 deciliter rapsolie
  • salt og friskkværnet peber helst hvid peber

Sådan gør du

  • Kom de pasteuriserede æggeblommer op i en skål sammen med sennep og eddike.
  • Pisk det forsigtigt sammen, og begynd så at piske olien ind i massen.
  • Det skal ske helt stille og roligt, så æg og eddike kan optage olien. Så giv dig lidt tid til det.
  • Kom først lidt olie i, pisk, så lidt mere olie, pisk videre – og til sidst kan du piske hele olien i.
  • Men gør det som sagt gradvist, så du får samlet din mayo ordentligt.
  • Til sidst smager du den til med salt og friskkværnet peber – helst den hvide peber.