Svinemørbrad i sennepssovs

Ingredienser

  • 1 svinemørbrad afpudset.
  • Smør til stegning
  • 1 bakke champignon eller 1 glas. Kan undværes.
  • 1 rødløg finthakket
  • 1 oksebouillonterning
  • 1 spsk Dijonsennep
  • 4 spsk Engelsk sauce
  • 7½ dl kogende vand
  • 2½ dl piskefløde gerne kaffefløde
  • Salt/peber
  • Jævning
  • 1 håndfuld timian eller estragon (gerne frisk) Tørret kan også bruges. Brug så kun ca.. 1 tsk

Sådan gør du

  • Afpuds svinemørbraden ved at befri den for sener og hinder og skær den ud i 8 stykker
  • Bank mørbraden ud med håndroden og svits i smør på en pande. Krydr godt med salt og peber på begge sider
  • Lad mørbradbøfferne stege et par minutter på hver side. Tag bøfferne af panden og hold dem varme imens.
  • Tilsæt lidt ekstra smør til panden. Hak og svits rødløget med. Tilsæt bouillonterningen og lad den opløse sig i smørret. Klargør champignon, skær dem i skiver og svits med. Du kan også bruge champignon fra glas.
  • Tilsæt Engelsk sauce og Dijon-sennep til panden og hæld nu det kogende vand ved.  Tilsæt fløde og 1 håndfuld frisk timian og jævn saucen (den skal ikke være for tyk, da den også tykner i ovnen). Smag til med salt, peber og måske ekstra timian/sennep/engelsk sauce. 
  • Læg nu mørbradbøfferne ned i saucen og sæt panden i ovnen. Du skal sikre dig, at din pande kan klare at gå i ovnen.
  • Lad mørbradbøfferne simre i ovnen i ca. 20 minutter i panden (uden låg) v. 175 grader varmluft. Saucen vil tykne og noget af væden fordampe undervejs.

4 pers