Løg Det er med vilje der ikke er antal, da det afhænger af hvor meget ristet løg du vil have
Hvedemel
Salt
Olie Til friturestegning – brug gerne fritureolie
Bøfsandwich
800 g Hakket oksekød Så høj fedtprocent som muligt
Sennep Gerne dijon, eller en anden god stærk sennep
Ketchup
Remoulade Gerne en grov remoulade. Det giver lidt tekstur til retten.
Syltede rødbeder
Syltede agurker Se noter for opskrift
Rå løg finthakket
4 stk Briocheboller
Sådan gør du
Sovs del I
Skyl og skære gulerødder, løg og hvidløg groft. Steg det hurtigt af i en gryde. Tilsæt oksefonden, laurbærbladende og timianen. Lad det simre til der er ca. en halv liter tilbage. Imens starter du på de andre elementer.
Bløde løg
Fjern skrællen fra dine løg, skær dem i halve og snit derefter dine løg i skiver.
Varm en gryde eller pande op med lidt olie. Put dine løg på og steg dem ved høj varme indtil de begynder at falde sammen. Tilsæt din smør og farin, derefter skru ned for varmen. Lad dine løg stege ved medium varme indtil de er bløde og brune. Det tager nok 15-20 minutter. Smag til med salt og peber og gem dem indtil servering.
Ristede løg
Skær dine løg i tynde skiver og vend dem i almindelig hvedemel. Varm en gryde med olie op til ca. 160 grader og steg dine løg i den varme olie. De skal være ret mørkebrune i farven, førend de er sprøde og lækre. Men pas på, de får hurtigt for meget, og så bliver de bitre og uspiselige. Drys med lidt salt.
Bøfferne
Form dine bøffer af ca. 100 gram stykket. Du skal altså lave 8 bøffer. De skal være ret tynde, da de helst skal dække hele bollen. Steg dem på en meget varm pande i lidt smør og olie. De skal kun have 1-2 minutter på hver side. Tag dem af og drys dem med salt og peber. Stil dem til side.
Sovs del II
Hæld fonden på panden, du har stegt dine bøffer på. Tilsæt ribsgele, worcestershire sauce og piskefløde. Lad det simre i 5 minutters tid. Hvis din sauce er for tynd kan du jævne den med sovsejævner.
Smag din sovs til med fløde, salt, peber, ribsgele, worcestershire sauce og eventuelt lidt citron.
Vend dine bøffer i den brune sovs. Lad dem ligge i sovsen indtil servering. Så får de et godt lag sovs, og holder sig varme. Win/Win.
Samlingen af monstret
Du kan varme dine boller i ovnen, men hvis du lige vil give den lidt ekstra, så skal du skære dine briocheboller over og stege dem i lidt smør med skærefladen nedad indtil de er sprøde og gyldne.
Smør både over og underdelen af din bolle med lidt sennep. På underdelen putter du en gavmild klat remoulade. Derefter begge dine bøffer, ketchup, syltede agurker, syltede rødbeder og til sidst en stor klat bløde løg. Put toppen af bollen på og hæld en god sjat brun sovs over den bøfsandwich. Top den til sidst med ristede løg.