Glaserede gulerødder og rødløg med timian

Ingredienser

  • 6-8 gulerødder
  • 3-4 rødløg
  • 1 spiseskefuld smør
  • 2 spiseskefulde balsamico
  • 2 teskefulde sukker gerne rørsukker
  • 1 deciliter hønsefond
  • 1 håndfuld timian frisk, eller 2 teskefulde tørret
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Skær top og bund af gulerødderne, og skær dem i tynde stave.
  • Pil rødløgene, og del dem i grove stykker.
  • Smelt en god klat smør på en varm pande, og når det er brust af kommer du gulerødder og rødløg på panden. Lad det svitse et par minutter.
  • Tilsæt så balsamico og rørsukker, og vend det rundt i panden, mens det småsteger i et minuts tid.
  • Så kommer du hønsefond ved sammen med timian, og nu skal det småsimre under låg i cirka 10 minutter. Her skal glaseringen smyge så smagfuldt rundt om gulerødder og rødløg.
  • Hvis der er mere væde tilbage efter den tur, skruer du lidt op for blusset og steger væden væk.
  • Krydr med lidt salt og friskkværnet peber, og så er de glaserede gulerødder og rødløg klar til servering.

4 pers.