Karrysuppe

4 personer.

20 gram smør

2 tsk karry

3 zittauerløg i grove stykker (ca 225 gram)

1 skrællet æble i stykker (ca 125 gram)

80 gram løse ris, parboiled (ca 1 dl.)

1, 25 liter hønsebouillon

1 tsk groft salt

friskkværnet peber

1 spsk hvedemel

1 dl. mælk

100 gram kvark 0.3%

275 gram kyllingeinderfileter i 2 cm stykker

Pynt :

kviste af persille

Tilbehør :

2 røde æbler i små tern

Fremgangsmåde:

Smelt smørret i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Kom karry i og lad det bruse af. Svits løg og æblebåde ca 1 minut, og tilsæt ris, bouillon og krydderier. Kog suppen ved svag varme og under låg ca 20 minutter, til risene er møre. Blend suppen helt glat med en stavblender eller i en blender ad flere omgange, fyld kun blenderglasset 1/3 op. Bring atter suppen i kog. Rør mel og 1 spsk af mælken sammen i en skål. Tilsæt resten af mælken og derefter kvarken. Rør kvarkjævningen i suppen. Tilsæt rå kyllingestykker og kog suppen ved jævn varme, stadig under omrøring, i ca 3 minutter. Smag karrysuppen til.