Tærte med bær og skum

Tærte med bær og skum

Ingredienser
  

  • Mørdej
  • 125 g hvedemel
  • 50 g flormelis
  • 100 g smør
  • 1 æggeblomme
  • Mazarinmasse
  • 75 g marcipan
  • 75 g rørsukker
  • 50 g blødt smør
  • 1 æg
  • 25 g mel
  • Vaniljebærskum
  • 300 g bær fx blåbær hindbær og brombær
  • 50 g flormelis
  • 3 dl piskefløde
  • korn af 1 stang vanilje
  • Pynt
  • 200 g bær fx blåbær hindbær og brombær
  • 2 spsk. flormelis

Sådan gør du
 

  • Kom hvedemel i en skål med sigtet flormelis. Smuldr smørret heri og saml dejen hurtigt med æggeblommen. Er dejen for klistret tilsættes lidt mere mel. Er den for tør, samles den med lidt koldt vand. Pak dejen i husholdningsfilm og læg den i køleskabet i ca. 30 min.
  • Rul mørdejen ud mellem to stykker bagepapir, så den passer i størrelsen til en tærteform ca. 22 cm diameter.
  • Pensl tærteformen og fordel dejen heri. Tryk den godt op af kanten, så formen bliver fin. Prik bunden med en gaffel.
  • Riv marcipanen og rør med sukker. Tilsæt smør og pisk sammen. Tilsæt derefter æg og pisk til sidst melet i.
  • Fordel mazarinmassen over mørdejen og bag kagen ved 175 grader i 20-25 min. til overfladen er gylden. Tag kagen ud og afkøl.
  • Skyl bærrene og afdryp. Drys bærrene til skummet med flormelis og mos med en gaffel. Pisk fløden til en tyk skum og vend med bær og vaniljekorn.
  • Fordel bærskummet på tærten og top med friske bær. Drys med sigtet flormelis.

Noter

8 pers