Tag-arkiv: Tilbehør

Knuste kartofler med hvidløg og parmesan

Knuste kartofler med hvidløg og parmesan

Antal 4

Sådan gør du
 

  • Ingredienser
    1 kg kartoffel, skrubbede eller skrællede
    3 fed hvidløg, pressede
    15 g smør
    1 tsk timian, tørret
    40 g parmesan, fintrevet
    salt
    sort peber
    Fremgangsmåde
    Kom kartofler og salt i en gryde og kog dem til de er lige akkurat møre.
    Hæld vandet fra og fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir. Giv alle kartoflerne et tryk, så de bliver knust, men ikke mast.
    Smelt smør og rør presset hvidløgsfed i smørret. Pensl alle kartoflerne med en smule hvidløgssmør på hver. Drys timian over, lidt salt og peber og derefter friskrevet parmesanost.
    Sæt kartoflerne i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft og bag til de er flot sprøde og gyldne på overfladen – det tager cirka 15-20 minutter.

Friturestegt broccoli

Friturestegt broccoli

Sådan gør du
 

  • Ingredients
    1 broccoli, skyllet
    300 ml. neutral olie
    150g. hvedemel
    1 tsk. Paprika
    1-2 tsk. Harrissa krydderi (eller anden god spicy krydderi)
    1 øl (33 cl.)
    Salt og peber
    Instructions
    1
    Vask broccoli og skær ud mindre stykker/buketter.
    2
    Mix mel, paprika, harrissa krydderi, salt, peber og øl i en skål. Pisk indtil at dejen er sammenhængende og gerne en anelse tyk.
    3
    Varm olien godt op i en mindre pande eller frituregryde. Jeg brugte kun 1/3 liter olie, så det kun lige dækkede stykkerne.
    4
    Dyb broccoli-stykkerne i dejen så de er godt dækkede over det hele. Dyb dem bagefter direkte ned i den varme frituregryde og lad dem stege 4-5 sammen i omkring 3 minutter. Vend dem med en ske, så de bliver gyldne hele vejen rundt. Tag dem op, når de er gyldne, og dryp dem af på en stykke papir eller køkkenrulle.
    5
    Server de friturestegte broccoli mens de stadig er lune, sammen med en frisk kold avocado dip. Velbekomme.

Hjemmelavede rugbrødschips – genialt (opskrift)

Hjemmelavede rugbrødschips – genialt (opskrift)

Sådan gør du
 

  • INGREDIENSER
    1 rugbrød (skåret i tynde skiver)
    Olivenolie (anden olie kan også bruges)
    Flage salt
    FREMGANGSMÅDE
    Læg de fint skåret rugbrødsskiver på en bradepande. De må gerne ligge tæt. Typisk mellem 9 og 12 stykker pr. bradepande (se billeder).
    Pensl rugbrødsskiverne med en god olivenolie, og drys lidt flagesalt henover (Maldon eller lignende).
    Bag brødskiverne i ca. 20-25 minutter ved 160 grader i varmluft (Mankan sagtens bage 2-3 plader ad gangen).
    Når de tages ud af ovnen, så tjek at de er sprøde (de bliver mere hårde når de er kolde), eller giv dem nogle minutter mere.
    Lad dem afkøle på en rist, så de ikke danner kondens under dem.
    Når de er kolde, så knæk dem i mindre stykker og kom dem i en dåse.
    OPSKRIFTSNOTER
    Det letteste er at købe rugbrødet hos bageren, og så få dem til at skære det i så tynde skiver de kan. Hos vores bager er det 4 mm. Det er vigtigt at brødene er kølet godt af inden de skæres, da de eller klæber, og går i stykker ved skæring. Så køb sidst på dagen.
    Laver du rugbrødet selv (opskrift på rugbrød), skal du skære det i så tynde skiver som muligt. Erfaringer siger, at man ikke kan komme ret meget under 5-7 mm i tykkelsen med en alm. køkkenkniv. Men så tyndt som muligt. 

Parmesanchips

Parmesanchips

Sådan gør du
 

  • 100 g parmesan, friskrevet
    1 spsk frisk timian, og rosmarin, finthakket
    sort peber, friskkværnet
    Fremgangmåde
    Bland den friskrevet ost – vigtigt, at den er friskrevet – med krydderurter og fordel parmesanblandingen i små cirkler med ca en spsk osteblanding i hver på en bradepande med bagepapir.
    Bag i ovnen i 6-8 minutter ved 160 grader alm. ovn. Hold godt øje med dem – osten skal smelte, men de må ikke tage farve.
    Tag ud og lad køle helt af på bagepapiret, inden de sprøde parmesanchips kan nydes til fx en velkomstdrink.

Sprøde gulerodschips

Sprøde gulerodschips

Sådan gør du
 

  • INGREDIENSER
    200 g gulerodsskræller
    2 spsk. rapsolie
    Groft salt
    FREMGANGSMÅDE
    Gulerodsskrællerne blandes med olie og salt.
    Skrællerne fordeles på en bageplade beklædt med bagepapir og sættes i ovnen ved 125 °C i ca. 45-50 minutter. Husk at vende skrællerne undervejs, så de bliver bagt jævnt over det hele.
    Når de er sprøde, tages de ud af ovnen og lægges på et stykke køkkenrulle. Drys evt. med lidt ekstra salt.
    TIP: Opbevar de sprøde gulerodschips i en lufttæt beholder.

Smørstegte grøntsager

Smørstegte grøntsager

Antal 4

Sådan gør du
 

  • ½ bakke champignoner
    1 rødløg
    1-2 fed hvidløg
    ½ rød og ½ gul snackpeber
    ½ broccoli, inkl. stok
    Ca. 100 g frosne grønne bønner
    Olivenolie og smør til stegning
    Krydderier: salt, hvidløgspeber
    Evt. lidt tamari eller rød balsamico
    Gør grøntsagerne i stand. Skær champignoner i kvarte, løg i både, peberfrugt i strimler, hak hvidløget, del broccolibuketterne, og snit broccolistokken i grove “mønter”. Hæld de frosne bønner op i en skål, og lad dem stå og tø lidt op, mens du arbejder.
    Steg først champignonerne på en hed, tør pande. Det er vigtigt, at panden er både meget varm og helt uden fedtstof – ellers begynder champignonerne at afgive væde og kommer til at koge i stedet for at stege.
    Når champignonerne har fået “lukket overfladen”, tilsættes fedtstof, hvidløg, løg og peberfrugt. Steg, til løgene er klare bløde, og tilsæt herefter broccoli og bønner samt krydderier. Bruger du cherrytomater eller squash, er det også nu, de skal i. Steg, til grøntsagerne har den konsistens, du godt kan lide. Giv evt. retten et skvæt tamari eller rød balsamico for et ekstra pift til smagen.

Squashruller Med Flødeost Og Bacon

Squashruller Med Flødeost Og Bacon

Sådan gør du
 

  • 2 Squash
    Olie
    Salt og peber
    100 g bacon skåret i små stykker
    150 g flødeost neutral
    40 g mandler groft hakket
    Frisk dild (purløg eller persille er også lækkert)
    Creme fraiche
    Brug et mandolinjern eller kartoffelskræller til at skære tynde skiver på langs af de to squash.
    Steg skiverne 4-5 ad gangen på en pande med lidt olie, salt og peber.
    På en anden pande steges mandlerne (på en tør pande), indtil de er gyldne.
    Steg så bacon sprødt.
    Smør squash skiverne med lidt flødeost og rul dem.
    De skal nu serveres mere lidt creme fraiche på toppen og bacon og mandler drysset ud over.
    Pynt med lidt dild.
    Velbekomme.

BAGTE KARTOFFELSKIVER MED FETACREME OG BACON

BAGTE KARTOFFELSKIVER MED FETACREME OG BACON

Sådan gør du
 

  • Ingredienser
    Kartoffelskiverne
    2-3 Store bagekartofler Hellere mere aflange end runde og tykke
    Olie
    Salt og peber
    Fetacreme
    100 g feta (f.eks. Puck)
    100 g flødeost neutral
    1 lille rødløg finthakket
    1 bundt purløg finthakket
    Salt og peber
    Andet
    200 g bacon i strimler
    Sådan gør du
    Kartoflerne
    Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
    Skær kartoflerne ud i 3-4 mm tykke skiver.
    Kom skiverne på en bageplade (eller to) med bagepapir og drys godt med olie over dem alle og så lidt salt og peber.
    De skal nu bage i 25-27 minutter eller indtil flotte gyldne.
    Bacon
    Steg bacon sprødt på en pande og hak i mindre stykker, så det kan drysses over til sidst.
    Fetacreme
    Kom feta og flødeost i en minihakker og kør, indtil du har en cremet blanding.
    Rør nu blandingen sammen med rødløg og purløg og smag til med salt og peber.
    Servering
    Kom fetacremen op i en sprøjtepose og klip et hul. Kom nu en klat af cremen ovenpå alle kartoffelskiverne og drys herefter bacon over. 

Mormordressing

Mormordressing

Antal 4

Sådan gør du
 

  • Ingredienser
    2 dl fløde
    Saften fra en citron
    2 spsk rørsukker
    Flagesalt og friskkværnet peber
    Salat
    megetgerne et hovedsalat, men også krølsalat, romaine og hjertesalat smager dejligt.
    Fremgangsmåde
    Rør citronsaft og sukker, til sukkerkornene er opløst.
    Pisk fløden så den blot lige tykner en anelse (ikke som flødeskum.)
    Tilsæt fløden og smag til med salt og peber.
    Smagen af dressingen skal være sød og syrlig på samme tid.
    Vend i salaten lige inden servering.

SKØNNE HVIDLØGSBRØDS MUFFINS

SKØNNE HVIDLØGSBRØDS MUFFINS

Ingredienser
  

  • 1250 ml mel
  • 350 ml danskvand stuetemperatur
  • 50 gram gær
  • 3 æg
  • 100 gram smeltet smør
  • 60 ml sukker
  • tsk salt
  • 400 gram revet cheddarost
  • 50 gram revet parmesanost
  • 2 håndfulde hakket persille
  • 3 fed hvidløg knust
  • 200-250 gram smeltet smør

Sådan gør du
 

  • Kom gær og danskvand i røremaskinen og lad det stå i 5 minutter.
  • Rør lidt i det og kom herefter sukker, salt, æg og smeltet smør i. Rør godt.
  • Kom melet i og rør indtil du har en lækker og klistret dej. Sidst men ikke mindst skal den revet cheddarost i.
  • Når osten er rørt ind i dejen, så skal den dækkes til og lad den hæve i cirka 1 time.
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  • Kom dejen ud på bordet med lidt mel og ælt en smule. Fordel herefter dejen i 20 stykker.
  • Rul alle stykkerne til fine runde boller.
  • Kom smør, parmesanost, persille og hvidløg i en dyb tallerken eller skål.
  • Dyb bollerne en efter en i tallerkenen og sørg for at der kommer godt med fyld fra tallerkenen på bollerne (se evt min video).
  • Placer bollerne i muffinform eller 2 muffinforme (der er kun plads til 12 i muffinformen, så 2 skal benyttes – de kan selvfølgelig også bages som boller i stedet for)
  • Når de alle er i deres forme, så er de klar til at blive bagt i ovnen i 16-18 minutter eller indtil de er godt gyldne.
  • De kan nydes varme og kolde, alene eller til en varm suppe eller tilbehør til en hovedret.
  • Velbekomme!

Noter

20 stk