Farserede porrer

Farserede porrer

Ingredienser
  

  • 3 stk. porrer
  • 500 gram hakket svinekød
  • 1 æg
  • 1 dl mel
  • 2 dl letmælk
  • 1 tsk salt
  • 1/4 tsk peber
  • 50 gram rasp
  • olie

Sådan gør du
 

  • Porrerne skylles og renses. Skæres i stave på ca. 7 cm længde, og koges i 15 minutter til de er møre.
  • Kødet røres til fars med æg, mel, mælk, salt og peber.
  • Et stykke bagepapir lægges på bordpladen, og der drysses med rasp ovenpå. Herpå lægges en stor spiseske fars, der trykkes til en flad firkant på ca. 8x8 cm.
  • Herefter lægges der et stykke kogt porre ovenpå. Bagepapiret bruges til at forme farsen omkring porren, så der fremkommer en tyk pølse af fars med rasp omkring.
  • De farserede porrer steges i olie på panden til de er gyldne og gennemstegte.

Noter

4 pers.