Husblassen lægges i blød i en ½ liter iskoldt vand i en ½ time. Mælken opvarmes til ca. 75 grader. Imens hakkes chokoladen fint & kommes op i en stor skål. Halvdelen af den 75 grader varme mælk hældes over chokoladen, rør godt. Tilsæt den resterende varme mælk lidt ad gangen under stadig omrøring. Husblassen vrides for vand og kommes direkte op i "chokolade mælken" og smelter med.
Vaniljestangen flækkes på den lange led og vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. Korn og sukker mases sammen med en paletkniv på bordet, således at vaniljekornene skilles ad.
Æggehviderne piskes stive med en håndmikser. Tilsæt vaniljesukkeret når æggehviderne er stiftpiskede og pisk yderligere et par minutter. 1/3 del af vanilje marengsen kommes op i chokolade blandingen. Rør godt. Denne vaniljemarengs - chokolade blanding kommes op i skålen med den resterende vaniljemarengs.
Vend nu forsigtigt til chokolade skummet er ensartet. Fordel straks skummet i de 6 udvalgte glas. De 6 ladyfingers halveres og dyppes enkeltvis lynhurtigt i afkølet kaffe, hvorefter de straks stikkes ned i skummet. Pres dem ned i skummet, så de ikke kan ses. Glassene stilles straks i køleskab minimum 3 timer, men også gerne til næste dag. Inden servering drysses med revet hvid chokolade, knuste kaffebønner & små friske blomster.