INGREDIENSER
- 125 g æggehvide
- 250 g sukker
- 1 tsk citronsaft
LEMON CURD
- 3 citroner
- 140 g sukker
- 5 æggeblommer
- 80 g smør
ANDET
- 2,5 dl piskefløde
- 2 spsk vaniljesukker
- Påskeæg
SÅDAN GØR DU
FUGLEREDER
- Kom æggehviderne og citronsaft i en røreskål. Pisk indtil æggehviderne er helt stive125 g æggehvide,1 tsk citronsaft
- Kom sukkeret i en skefuld af gangen mens du pisker. Når alt sukkeret er tilsat skal du piske et par minutter mere indtil marengsen er glat og sej.250 g sukker
- Kom marengsmassen i en sprøjtepose med en stjernetyl, og sprøjt 10 fuglereder ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag så fuglerederne ved 110 grader i 60 minutter.
- Sluk ovnen og lad fuglerederne køle ned i ovnen.
LEMON CURD
- Mens fuglerederne tørrer i ovnen, kan du lave lemon curd.
- Riv skallen på citronerne, og kom det i en minihakker sammen med sukkeret. Hak det godt sammen. Dette kan springes over, men det giver lidt ekstra citronsmag til cremen.3 citroner,140 g sukker
- Pres saften ud af citronerne som du har revet skallen på. Kom citronsukkeret i en gryde sammen med citronsaften og æggeblommerne og pisk det hele godt sammen.5 æggeblommer
- Opvarm cremen over middellav varme mens du rører i den. Brug gerne en silikonedejskraber, der nemt kan komme rundt i hele gryden. Opvarm cremen til den er lun, omkring 65 grader, og kom så tern af smørret i.80 g smør
- Hold cremen på varmen og omrør jævnligt indtil den tykner. Det sker oftest efter 8-10 minutter og omkring 75 grader. Undgå af din creme kommer over 80 grader, for så vil æggene hurtigt sætte sig, og du vil få klumper i cremen.
- Når cremen er tyknet og er jævn og blank, hældes den igennem en si og over i en bøtte eller skål. Lad cremen køle ned, og sæt den i køleskabet til du skal samle desserten.
SAMLING
- Pisk fløden til flødeskum sammen med vaniljesukkeret.2,5 dl piskefløde,2 spsk vaniljesukker
- Kom en skefuld flødeskum i hver fuglerede, og en lille skefuld lemon curd ovenpå. Pynt med påskeæg og server straks.
10 stk