Kom gær og danskvand i røremaskinen og lad det stå i 5 minutter.
Rør lidt i det og kom herefter sukker, salt, æg og smeltet smør i. Rør godt.
Kom melet i og rør indtil du har en lækker og klistret dej. Sidst men ikke mindst skal den revet cheddarost i.
Når osten er rørt ind i dejen, så skal den dækkes til og lad den hæve i cirka 1 time.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft
Kom dejen ud på bordet med lidt mel og ælt en smule. Fordel herefter dejen i 20 stykker.
Rul alle stykkerne til fine runde boller.
Kom smør, parmesanost, persille og hvidløg i en dyb tallerken eller skål.
Dyb bollerne en efter en i tallerkenen og sørg for at der kommer godt med fyld fra tallerkenen på bollerne (se evt min video).
Placer bollerne i muffinform eller 2 muffinforme (der er kun plads til 12 i muffinformen, så 2 skal benyttes – de kan selvfølgelig også bages som boller i stedet for)
Når de alle er i deres forme, så er de klar til at blive bagt i ovnen i 16-18 minutter eller indtil de er godt gyldne.
De kan nydes varme og kolde, alene eller til en varm suppe eller tilbehør til en hovedret.
Velbekomme!