Alle indlæg af Karsten Kristensen

BROCCOLISALAT

BROCCOLISALAT

4 pers

Ingredienser
  

  • 2 1 ⁄2 dl Cheasy® fraiche 5%
  • 2 tsk rødvinseddike
  • 1 1 ⁄2 spsk sukker
  • Salat
  • 300 g bacon - købes/skæres i meget små tern
  • 800 g broccoli i meget små buketter
  • 1 rødløg i meget små tern
  • 1 1 ⁄2 dl solsikkekerner
  • 1 1 ⁄2 dl rosiner

Sådan gør du
 

  • Dressing
  • Rør Cheasy Fraiche med rødvinseddike og sukker. Lad dressingen stå koldt en times tid. Rist baconen helt mørk og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle eller lignende.
  • Salat
  • Bland nu broccolibuketter, solsikkekerner, rosiner, rødløg og halvdelen af baconen i en skål.
  • Hæld dressingen over og vend rundt. Pynt med resten af baconen.
  • Tip
  • Hvis du foretrækker broccolibuketterne knap så rå, da kan du overhælde dem med kogende vand og straks efter med iskoldt vand. Lad dem dryppe godt af på fx køkkenrulle. Så forbliver broccolibuketterne sprøde og stadigvæk fint grønne.

Hvid chokoladeskum med blomsterpynt

Hvid chokoladeskum med blomsterpynt

Ingredienser
  

  • 6 stk. smukke glas
  • 2 bl. husblas
  • 75 g.  god hvid chokolade
  • 0,75 dl.  sødmælk
  • 2 dl.  pasteuriseret æggehvider
  • ½   vaniljestang
  • 1 spsk. sukker
  • ca. 1 ½  dl. friskbrygget afkølet kaffe
  • 3 stk. lady fingers
  • + lidt revet hvid chokolade
  • + 6 knuste kaffebønner
  • + 6 små friske blomster

Sådan gør du
 

  • Husblassen lægges i blød i en ½ liter iskoldt vand i en ½ time. Mælken opvarmes til ca. 75 grader. Imens hakkes chokoladen fint & kommes op i en stor skål. Halvdelen af den 75 grader varme mælk hældes over chokoladen, rør godt. Tilsæt den resterende varme mælk lidt ad gangen under stadig omrøring. Husblassen vrides for vand og kommes direkte op i "chokolade mælken" og smelter med.
  • Vaniljestangen flækkes på den lange led og vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. Korn og sukker mases sammen med en paletkniv på bordet, således at vaniljekornene skilles ad.
  • Æggehviderne piskes stive med en håndmikser. Tilsæt vaniljesukkeret når æggehviderne er stiftpiskede og pisk yderligere et par minutter. 1/3 del af vanilje marengsen kommes op i chokolade blandingen. Rør godt. Denne vaniljemarengs - chokolade blanding kommes op i skålen med den resterende vaniljemarengs.
  • Vend nu forsigtigt til chokolade skummet er ensartet. Fordel straks skummet i de 6 udvalgte glas. De 6 ladyfingers halveres og dyppes enkeltvis lynhurtigt i afkølet kaffe, hvorefter de straks stikkes ned i skummet. Pres dem ned i skummet, så de ikke kan ses. Glassene stilles straks i køleskab minimum 3 timer, men også gerne til næste dag. Inden servering drysses med revet hvid chokolade, knuste kaffebønner & små friske blomster.

RØDBEDE- OG TOMATSUPPE MED OST OG OLIVEN

RØDBEDE- OG TOMATSUPPE MED OST OG OLIVEN

4 pers

Ingredienser
  

  • 15 g smør
  • 3 groftrevne rødbeder
  • 1 grofthakket zittauerløg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 liter hønsebouillon
  • 1 1 ⁄4 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 100 g Karolines Køkken® klassisk Salatost i tern - smuldret
  • 1 dl sorte oliven med sten fx nicoise
  • 2 dl Karolines Køkken® Kvark 1%
  • Pynt
  • friske merianblade
  • Tilbehør
  • 300 g groft brød

Sådan gør du
 

  • Lad fedtstoffet blive varmt i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits rødbeder og løg i ca. 1 min. Tilsæt tomater, bouillon, salt og peber. Lad suppen koge ved jævn varme og under låg i ca. 10 min. Smag til.
  • Ved serveringen
  • Rør kvark blød med lidt koldt vand. Anret suppen drysset med ost og oliven. Læg en skefuld kvark på toppen, pynt med merian og server straks.

Boeuf Bourguignon

Boeuf Bourguignon

4-6 pers

Ingredienser
  

  • 1 1/2 kg. Okseinderlår
  • 150 gr. letrøget flæsk
  • 2 løg
  • 2-3 skalotteløg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 20 små løg
  • 250 gr. champignons
  • 2 gulerødder
  • 1 porre
  • suppevisk persille, timian, laurbærblad, porretop
  • 1 flaske Bourgogne
  • Cognac til flambering
  • smør
  • olivenolie
  • citronsaft
  • mel
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Okseinderlåret trimmes for fedt, skæres i store tern og rulles i mel.
  • I den sorte gryde gyldnes flæsket, som er skåret i tern, i en pæn sjat olivenolie og tilsvarende klump smør. Tag dem op af gryden og sæt dem til side.
  • Brun så kødet godt på alle sider og tilsæt salt og friskkværnet peber. En stor sjat cognac hældes over, og man flamberer til flammerne er døet ud. Tag kødet op af gryden og sæt også det til side.
  • Så tager man løg, skalotteløg og hvidløg, alt sammen hakket, samt gulerødderne og porren skåret i mindre stykker, og bruner det hele i det resterende fedt i gryden. Kødet og flæsketernene tilsættes samt en suppevisk. Og så hælder man ellers sin gode bourgogne i, den samme som man vil drikke til retten, samt oksebouillon, til det dækker kødet i gryden. Gem ca. 1 dl rødvin. Skru ned til svageste blus og lad retten simre under låg i ca. 2 1/2 time.
  • Imens pilles de små løg og brunes i en kasserolle i lidt smør og et drys sukker. Tilsæt resten af rødvinen og damp dem næsten møre for svag varme.
  • Champignonerne renses, sauteres i lidt smør og smages til med salt, peber og lidt citronsaft.
  • Når kødet er mørt, tages suppevisken op, og man smager sovsen til. Hvis man ønsker det, kan man jævne med en smule maizena rørt op i lidt af skyen, men den må ikke blive for tyk. Løg og champignoner tilsættes, og man drysser med rigeligt hakket persille.

Rom-rosin-muffins

Rom-rosin-muffins

12 stk

Ingredienser
  

  • Fedtstof til formen
  • ca 4 spsk rom
  • 2 spsk rosiner
  • 300 gram mel
  • 3/4 spsk bagepulver
  • spsk kakaopulver
  • 75 gram brunt sukker
  • 125 gram hvid chokolade
  • 125 gram mørk chokolade
  • 1 æg
  • 150 gram creme fraiche
  • 75 ml mælk
  • 3 spsk olie
  • 200 gram mascarpone
  • 2 spsk brunt sukker
  • kakaopulver til pynt

Sådan gør du
 

  • Forvarm ovnen til 180 grader.
  • Smør fordybningerne i en muffinform.
  • Hæld rom over rosinerne.
  • Bland mel, bagepulver, kakaopulver og sukker. Hak og tilsæt chokoladen.
  • Pisk æg, creme fraiche, mælk og olie sammen.
  • Fold melblandingen ind i æggemassen og rør rundt, indtil resultatet er en sej, flydende dej.
  • Fordel dejen jævnt i muffinformen og bag dine muffins i ca 20 minutter på den midterste rist i ovnen. Lad de bagte muffins hvile i formen ca 5 minutter, tag dem op og sæt dem til afkøling.
  • Rør mascarpone sammen med sukker og rom-rosin-blandingen. De afkølede muffins halveres og fyldes med creme. Dekorer med creme og drys med kakaopulver.

Noter

Tilberedningstid:
ca 45 minutter

Hvidløgsdressing til sild

Hvidløgsdressing til sild

Ingredienser
  

  • ½ liter creme fraiche 38 %. Anden type kan også bruges.
  • Salt og peber
  • 4 fed hvidløg
  • det grønne fra en porre
  • 3 spsk majonaise
  • 1 tsk eddike
  • ½ tsk karry
  • marinerede sild skåret i mundrette stykker

Sådan gør du
 

  • Bland det hele undtagen sild og porreringe.
  • Læg sild i et fad, hæld dressingen over og pynt med porreringe.

Confit de Canard – confiterede andelår

Confit de Canard - confiterede andelår

4 pers

Ingredienser
  

  • 6 andelår
  • 1 liter andefedt - alternativt rapsolie
  • 3 fed hvidløg
  • 3 stængler frisk rosmarin
  • Skal fra 1 økocitron
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk sukker
  • Friskkværnet peber

Sådan gør du
 

  • Dagen i forvejen: Saltning
  • Soigner andelårene
  • Gnid lårene godt ind i hakket hvidløg, rosmarin, citronskal, sukker, salt og peber
  • Læg lårene i en frysepose og lad dem hvile i køleskabet i et døgns tid
  • På dagen: Confitering
  • Børst krydderurter, citronskal, salt og peber af lårene
  • Læg lårene i en passende gryde og dæk med fedtstof
  • Lad lårene simre i olien i ca. 3 timer - jeg havde komfuret stående på 2/9 - alternativt smides gryden/et fad i ovnen under et stykke staniol ved ca. 90 grader
  • Tag gryden af varmen
  • Fisk lårene op af fedtstoffet og læg dem i en skoldet beholder
  • Si fedtstoffet og hæld det over lårene
  • Noter og anretning
  • Lårene kan nu holde sig i køleskabet, da der intet ilt slipper ind til lårene. Lårene bliver tilmed bedre med tiden.
  • Når du skal bruge lårene graver du dem blot op af fedtet og steger dem 10-15 min. i ovn eller på pande - nemmere bliver det sgu da ikke at få perfekte andelår!

rødkålsalat

rødkålsalat

6 pers

Ingredienser
  

  • 2 spsk. Rødvinseddike
  • 2 spsk. Portvin
  • Ribsgelé efter smag
  • 0.5 dl. Rosiner
  • 0.5 Rødkål
  • 5 Mandariner
  • 2 Æbler

Sådan gør du
 

  • Snit rødkålen (fint) og læg den i skålen.
  • Skræl æbler og mandariner og del dem i små stykker.
  • Bland ribsgeléen i, - og derefter tilsættes de øvrige ingredienser

Whisky sauce

Whisky sauce

12 pers

Ingredienser
  

  • 300 g smør
  • 210 g tomatpure koncentreret
  • 7,5 dl piskefløde
  • 1,5 tsk sukker
  • 6 tsk rosmarin
  • 15 spsk whisky
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Smør og tomatpure koges sammen. Resten af ingredienser tilsættes herefter.
  • Sausen småkoger i 2-3 minutter.
  • Sausen sigtes og er klar til severing