Alle indlæg af Karsten Kristensen

Fyldte svinekoteletter med Rodfrugtkompot

Fyldte svinekoteletter med Rodfrugtkompot

4 pers

Ingredienser
  

  • 1/2 pose ramsløg
  • olivenolie
  • 500 g pastinakker
  • smør
  • 2 søde kartofler
  • 1 ramiro peber
  • 1 citron
  • salt og peber
  • 2 løg med top
  • 300 g gulerødder
  • Koteletter
  • 1 løg fintsnittet
  • 1 gul peber fintsnittet
  • 100 gram revet Cheddar
  • 1/4 tsk. koriander
  • 1/4 tsk. kanel
  • Citronpeber
  • Olivenolie til stegning

Marinade

  • 1 dl. soyasouce
  • 2 spsk. Ahornsirup
  • 1 spsk. sesamolie
  • ½ tsk. rosmarin

Sådan gør du
 

  • Grønt
  • Skyl og skur grøntsagerne. Skær løg og ramsløg i tynde skiver og ramiropeber i strimler. Skræl den søde kartoffel og skær den og pastinakker og gulerødder i tern.
  • Rodfrugtkompot
  • Steg de søde kartofler med pastinakker og gulerødder i 6-8 minutter i olivenolie i en gryde. Tilsæt 3 dl vand og kog i ca. 15 minutter til alt er mørt. Tag lidt vand fra og purér rødderne med en gaffel. Tilsmag med havsalt, sort peber og citron (ikke det hele) og justér konsistensen.
  • Topping
  • Vend løg med peberfrugt, ramsløg, citronskal, citronsaft, havsalt, olivenolie og sort peber.

Koteletter

  • Skær en lomme i koteletterne, fra fedtkanten, med en skarp kniv. Læg koteletterne i et fad og hæld den sammenrørte marinade henover. Det dækkes 1-2 timer, vendes undervejs.
  • I en gryde svitses løg og peber i olie, ca 5 minutter og krydderierne tilsættes.
  • Hældes i en skål, hvor det afkøles, herefter blandes den revne cheddar i fyldet.
  • Koteletterne fyldes med fyldet og lukkes med en kødnål.

Ved grillen

  • Koteletterne brunes over direkte varme på en velsmurt rist, ca 5 minutter på hver side eller rette farve.
  • Herefter flyttes de til indirekte varme, ca 5-8 minutter, pensles undervejs med den resterende marinade.
  • Servér koteletterne med rodfrugtkompotten og den sprøde lidt skarpe topping.

BRUSCHETTA MED GRILLEDE ASPARGES, OST OG PARMASKINKE

BRUSCHETTA MED GRILLEDE ASPARGES, OST OG PARMASKINKE

4 pers

Ingredienser
  

  • 8 grønne asparges
  • 2 skiver grovbrød
  • 50 g flødeost med smag 16% fx Buko® Rucola Pesto
  • 6 hjertesalatblade
  • 4 skiver parmaskinke
  • 6 cherrytomater
  • Pynt
  • friske basilikumblade
  • friskkværnet peber

Sådan gør du
 

  • Knæk de nederste par centimeter af aspargesene. Grill aspargsene på en varm grill eller grillpande i ca. 2 min. De skal blot lige tage farve.
  • Rist brødskiverne på en varm grillpande eller på en brødrister. Smør osten på de grillede brødskiver. Fordel salatblade, parmaskinke, cherrytomater og de grillede asparges på brødet. Pynt med friske basillikumblade og friskværnet peber.

BLINIS MED RØGET LAKS

BLINIS MED RØGET LAKS

4 pers.

Ingredienser
  

  • 8 blinispandekager
  • 250 g røget laks i skiver
  • 250 g spinat
  • 1 spsk smør
  • 6 skiver bacon sprødstegt
  • 1 dl græsk yoghurt eller creme fraiche
  • Blinis uden gær
  • 225 gram Hvedemel
  • 75 gram Boghvedemel
  • 2 tsk. Bagepulver
  • 1 tsk. Natron *
  • 1 tsk. Sukker
  • 1 tsk. Salt
  • 2 Æg
  • 3 dl. Kærnemælk
  • 4 spsk. Majsolie

Sådan gør du
 

  • Melet blandes med bagepulver, natron, sukker og salt. Æggene piskes sammen med kærnemælk og olie og røres i melblandingen. Lad dejen hvile ca. 30 minutter.
  • Bages til små tykke pandekager i gyldent smør ca. 2 minutter på hver side evt. i en pande.
  • Spinaten skylles og dampes - med det vand som hænger ved - i en gryde hvori smørret er smeltet. Spinaten må kun lige falde sammen, herefter hakkes den groft.
  • I ovnen lunes blinis, og på de varme blinis lægges først spinat så røget laks, 1 tsk. græsk youghurt eller creme fraiche og sidst drysses den knuste sprødstegte bacon.
  • Server med friskkværnet peber og lidt lime- eller citronsaft

Færøsk æblekage med karamelsauce

Færøsk æblekage med karamelsauce

6-8 pers

Ingredienser
  

Tre bunde

  • 6 past. æggehvider
  • 200 gr. sukker
  • En liiiille knivspids salt
  • Evt. 1 spsk. kartoffelmel behøves ikke

Æblefyld

  • 1/4 piskefløde
  • 2 dl. creme fraiche
  • Ca. 4 æbler

Karamel sauce

  • 4-5 spsk. lys sirup
  • 80-100 gr. flormelis
  • spsk. vanillesukker
  • 1/4 l. piskefløde
  • 175 g. groft hakkede mandler

Sådan gør du
 

  • Hvad end din holdning er til Færøerne, så vil du med sikkerhed elske den her æblekage!! Den består kort sagt af tre marengsbunde, friske æbler som er blandet op med flødeskum og creme fraiche og hjemmelavet karamelsauce med ristede mandler. Og husk så, at æbler jo er sunde!
  • Kagen er ikke så besværlig at lave, som den måske ser ud. I værste fald kan bundende og karamellen laves dagen før. Bare lad begge stå ude. Karamellen bliver nemlig alt for hård at arbejde med, hvis den sættes i køleskabet... Ellers varm den et minut i microovnen.
  • Lav gerne kagen nogle timer inden servering, da den har godt af at trække. Æblerne bliver ikke brune
  • Æggehviderne piskes stive. Derefter piskes salt, kartoffelmel og sukker i. Tag tre bageplader med bagepapir på og brug en rund form, som du kan tegne efter på bagepapiret. Fordel æggemassen i tre lige store bunker og form de tre bunde
  • Bag bundene én ad gangen midt i ovnen, ved 160* i ca. 20-25 min. til de har fået farve. Før kages lægges sammen, skal bundene afkøle. Så lad dem ligge et godt stykke tid på bagepladen efter de er taget ud. Så er de også nemmere at få af.
  • Fyldet: Fløden piskes stiv, æbler skæres i tern. Flødeskummet, creme fraiche og æbler vendes sammen.
  • Karamelsaucen: Kom de groft hakkede mandler på en pande og rist dem nogle minutter til de får farve. Imens smelter du sirup, vanille og sukker i en gryde til det bliver brunt. Hæld fløden i. Lad det hele koge ind i ca. 20-40 min. til karamellen bliver stiv... Husk den stivner mere, når den afkøles. Bland til sidst mandlerne i.
  • Kagen lægges sammen, først bund derefter æblefyld.
  • Derefter lægges en bund ovenpå og resten af fyldet kommes på. Slut af med den tredje bund.
  • Tilsidst hældes karamelcremen over kagen...

mississippi mudpie

Mississippi mudpie

Ingredienser
  

  • Ingredienser til dejen
  • 250 g. Blødt smør
  • 350 g. sukker
  • 4 æg
  • Ca. 250 g. mel
  • 200 g. smeltet Chokolade
  • 4-5 tsk. cacaopulver
  • 1-2 tsk. vanillesukker
  • 100 g. pecannødder - groft hakkede og ristede på panden
  • Et nip salt
  • Et par håndfulde marshmellows - skåret i mindre stykker.
  • Ingredienser til glasur eller ”Icing”
  • 250 g. smør
  • 200/225 g. flormelis
  • 3 spsk. cacao
  • 100 g. smeltet chokolade
  • ½- ¾ dl. piskefløde
  • 50-75 g. grofthakkede ristede pecannødder

Sådan gør du
 

  • Fremgangsmåde: Dejen
  • Blødt smør, sukker og æg røres sammen i røremaskine eller med en håndmixer. Derpå røres ca 250 gram mel i lidt ad gangen.
  • Hold evt. lidt igen til at justere konsistensen på den færdige dej. 200 gram smeltet chokolade kommes i sammen med 4-5 tsk cacaopulver, 2 tsk vanillesukker , 100 gram grofthakkede, ristede pecannødder og et nip salt.
  • Smør en rund springform med rigeligt smør og kom dejen i. Kagen bages i 25-30 minutter. på 190 grader. Tages så ud af ovnen og dæk den med skiver/stykker af marshmellows.
  • Derpå sættes kagen ind igen i ca. 10 minutter - eller til marshmellows’ene er smeltede og gyldne. Hold øje med kagen på dette tidspunkt. De må ikke blive sorte.
  • Når kagen er kølet af overtrækkes den med icing / smøres icing ovenpå
  • Fremgangsmåde: Glasur/icing
  • 250 gram blødt smør røres sammen med 200 gram flormelis, 3 spsk cacao og 100 gram smeltet chokolade - samt 1½ dl. piskefløde. Når massen er jævn og lind røres 50-75 gram pecannødder i.
  • Kagen skal være helt afkølet og taget ud af springformen inden icing-blandingen påsmøres kagen i et smukt, tykt lag. Man får næsten tårer i øjnene.
  • Kagen har en nærende, intens chokoladesmag og en ejendommelig konsistens fra marshmellows’ene. Den trækker lange tråde og sidder fast i alting. Sådan skal den være. Stor, vulgær, nærende, amerikansk og lidt upraktisk på en underholdende måde. Næste dag - efter en nat i køleskabet - har den en lidt mere medgørlig konsistens.